skip to Main Content

Sensia´s Univers

Massage er blevet populær, også i det vestlige samfund, hvor vi er blevet mere opmærksomme på, at vores velvære hænger sammen med forebyggelse af smerter og skader – og effektiv behandling, hvis de alligevel opstår.

Krop og sjæl hører sammen, og bearbejdelse af kroppen ved massage giver velvære, livsenergi og positiv følelsesmæssig aktivitet!

I mine sessioner bruger jeg flere elementer fra Tantraen, Fysiurgisk massage, Åndedrætsterapi, Lydterapi og Vandterapi. De forebygger/afhjælper i øvrigt de skadevirkninger, som stillesiddende og ensformet arbejde, stress og belastninger kan give. De giver velvære og har en positiv afsmittende effekt på den daglige funktion, og resultatet er ikke alene en bedre fysisk funktion, men også en øget selvaccept og forståelse.

Som noget unikt tilbyder jeg udover Tantra Basis Massage også Tantra Lydrejse/Massage, Tantra Flydeterapi/Massage og Tantra Fantasy Massage. De er afstressende sessioner, som bygger på at opløse spændinger i hele kroppen, giver dig velvære og prikker til dine sanser. De øger din sensuelle og seksuelle lyst og dermed også din livsenergi. Det går ud på at nyde nuet på en fysisk, sensuel, seksuel og spirituel kærlig måde. Behandlingerne kan opleves meget intenst og dybt og du vil måske mærke reaktioner såsom glæde, sorg, smerte, lettelse m.m.. det er naturligt, og jeg giver plads til at du giver udtryk for dine reaktioner.

Disse unikke Tantra sessioner, kan åbne op for energier og du kan ofte opleve at din livsenergi strømmer frit rundt i hele din krop.

Mange oplever at disse Tantra sessioner åbner op for helt nye måder at leve deres liv på, f.eks. ved at være mere tilstede i nuet og få bedre føling med sig selv og andre. Du får tips og tricks til at få dine afspændte forøgede energier til at cirkulere. Dermed kan du opleve længere varende ekstase og orgasmer (jeg arbejder ikke med energi udløsning/peakorgasmer!).

Alle mine behandlinger er både for mænd og kvinder!

Back To Top